I denne blog vil jeg uddybe Mayflower-behandlingen for voksne, børn
og dyr, og hvordan dette middel virkelig kan og vil ændre dit liv.
Jeg vil også forklare nogle eksempler fra det virkelige liv baseret på dette.
Det ser ud til, at vi i de senere år har gjort "at give slip" til en slags religion.
Jeg surfede lidt på nettet og stødte på mange opråb, som f.eks:
At give slip i fire trin? Jo mere du giver slip, jo mere kommer der til dig? Tænker du positivt? Omfavn det modsatte, og deri ligger forløsningen. Træk vejret ind, pust ud, giv slip på det hele. At give slip er den vigtigste færdighed i disse tider.
Tag ikke fejl, Meibloem-folk har engagerende personligheder.
De er ofte overdrevent venlige og kærlige, hjælpsomme, har en udpræget familiesans, er rørende bekymrede for deres slægtninge, arbejdet er aldrig for meget for dem, i deres hjælpsomhed kommer deres egne behov ofte i anden række, og de kan virkelig ofre sig for andre.
Så ville du virkelig tænke.... hvad er der galt med det?
Men det, man bemærker i den negative sindstilstand, er, at disse mennesker ikke er i stand til at være alene. Gennem deres hjælpsomhed binder de andre til sig selv, omsorgen for andre er faktisk ren selvkærlighed (ups, det er alligevel intenst), de hjælper ikke andre ud fra altruistiske motiver, men kræver taknemmelighed fra dem. De påtvinger direkte andre deres fordele og bliver let fornærmede, hvis deres hjælp afvises. De forsøger at gøre andre afhængige af dem med tilsyneladende velmenende råd, men når de bliver afvist, kommer krokodilletårerne. Der opstår et moralsk pres. De udvikler skyldfølelse hos andre og bruger følelsesmæssig afpresning i processen. De blander sig i andres anliggender, diplomatisk magtudøvelse, udnytter afhængighedsforhold for at dominere andre.
Det hele behøver selvfølgelig ikke at være så intenst, som jeg har beskrevet ovenfor, men mange af os vil kunne genkende noget i det. Og ethvert levende væsen har simpelthen alle følelserne indeni og kan give sig til kende på et bestemt tidspunkt i livet.
Børn af Meibloem-forældre lider hurtigt af skyldfølelse. Det blik, en forælder kan give sit barn, kan allerede være skyld i det.
Et gammelt ordsprog fra fortiden: Jeg kan se på din pande, at du laver sjov, for der er en streg i din pande (de ældre blandt os kan måske huske det). Det skaber let en følelse af skyld, selv om barnet ikke har gjort noget.
Også børn af Meibloem-forældre er "tilbøjelige" til at få astma, dvs. de får ingen luft - jeg mener ingen frihed.
Desuden gifter de sig ofte - hvis de overhovedet gifter sig - meget sent, og de har meget svært ved at forlade forældrenes hjem.
En dame kom engang ind i klinikken og fortalte mig en historie om kagen, der ikke havde en seddel i sig, og hvordan hun reagerede på barnebarnet, der ikke sendte en seddel fra Amerika.
Hvad der skete:
Hun var rasende på sin datter og sit barnebarn, og når de kom tilbage ... ja, så ville de få det. Hvorfor: Når datteren tog på ferie, havde hun for vane at bage en kage til sine venner og sin mor. I venindernes kage gemte hun en sød seddel. En af veninderne ringede til moderen for at fortælle hende, hvor meget hun syntes om, at hendes datter havde lagt sådan en fin seddel i kagen. Moren, min klient, blev rasende og følte sig så enormt berøvet, at hun ingen og hendes venner havde en seddel i kagen. Det ville hun elske. Var det takken for de mange års kærlig opdragelse, hun havde givet sin datter....og at veninderne nu var vigtigere end hende....og fra barnebarnet var der ikke engang kommet et kort.
Ofte er disse følelser relateret til en enorm frygt for at være alene eller blive ladt alene. Det stammer ofte fra en følelse af aldrig at have været ønsket og elsket. Ofte involverer disse mennesker en kærlighedsløs barndom.
Og selv et oplevet traume som et kejsersnit kan være skyld i dette. Resultatet er, at de altid har brug for anerkendelse, empati og selvbekræftelse. Og de flygter fra sig selv ind i den anden person. I den proces bliver deres egen identitet projiceret over på den anden person. De gør andre afhængige af dem, fordi de selv er afhængige af denne afhængighed (vanskelig forstand), ellers virker livet meningsløst for dem. Da den indre løsrivelsesproces fra omgivelserne, som er en forudsætning for at finde sin egen personlighed og dermed sit eget selv, ikke finder sted - uden terapeutisk hjælp og/eller blomsterremedier - må løsningen på konflikten for det meste komme fra omgivelserne.
Der kom også engang en kvinde ind i klinikken, som var vred. Hun havde en stor forretning sammen med sin mand, og hendes datter og svigersøn arbejdede i forretningen. Datteren havde et 2-årigt barn. Datteren led af frygtelig akne. Moderen "gik" på dråberne for at komme af med sin vrede. Med tiden fik hendes datter og hendes mand også "lov" til at tage dråberne. Og efterhånden blev familiestrukturen klar. Moderen bestemte alt i virksomheden. Ved en lejlighed måtte hun aflyse sin aftale, fordi hun skulle have laserbehandling for at få fjernet de store rynker omkring munden. Moderen tog i sommerhus efter behandlingen, fordi hun ikke ville have, at hendes seng eller puder skulle blive beskidte af den fugt, der kunne komme efter laserbehandlingen....
På et tidspunkt var datteren hos mig, og hun fortalte mig, at hun nu også kunne få laserbehandling (var meget dyr ifølge datteren), hvis bare hun igen ville lade moren bade med sin lille datter om aftenen i stedet for sig selv, og hvis hun ikke kunne lide det, ville laserbehandlingen ikke blive gennemført.
Faderen var også med til at praktisere. Han led mest af mindreværdsfølelse. Han fik det lidt bedre efter et stykke tid. Indtil hans kone kom til mig igen, rasende, og sagde, at hun havde fundet hans sexbøger på et hemmeligt sted.
Jeg må sige, at jeg finder disse ting ret komplicerede. Moderen kom ikke tilbage til mig efter sit raserianfald med sin mand, og manden og datteren fik ikke lov af hende til at komme til mig.
Hvordan det gik til, ved jeg ikke, men det har altid stået i min bevidsthed.
Mayflower-forældre betragtes af udenforstående som meget gode forældre, fordi de gør så meget med deres børn. De kvæler deres børn i det overbeskyttede forældrehjem. Det er ofte forældre, der er meget strenge over for deres børn med den begrundelse, at de er ansvarlige for deres børn og skal være strenge for at holde dem fra enhver skade. I virkeligheden er det bare en retfærdiggørelse af deres magtudøvelse. De mener også, at de har gjort alt for deres børn og bør forvente noget til gengæld fra deres børn.
Blomstermidlet Mayflower lader dig dyrke den anden person i kærlighed og beskyttelse, og når tiden er inde, er du i stand til virkelig at give slip og lade den anden person gå for at følge sin egen vej. Giver ægte kærlighed uden betingelser. Det allervigtigste er at give slip på hinanden i kærlighed.
Mayflower-børn udtænker tricks for at fremkalde medlidenhed, når de ikke får deres vilje, og de kan græde utroligt tvangsmæssigt og forsøge at fremkalde medlidenhed med tårer.
De truer legekammerater med det berømte: "Jeg er ikke din kæreste længere, hvis du ikke leger med mig nu".
Eller de reagerer med bebrejdelser, at de aldrig får, hvad de vil have osv. Eller at søskende får alt, og at de aldrig gør det.
De kan ikke håndtere kritik og reagerer straks fornærmet
Og hvis velmenende forældre ikke kan mønstre styrken til at imødegå dette, bliver de virkelige tyranner
For 42 år siden, da jeg flyttede sammen med min nuværende mand, tog han sin hund med. Jeg havde aldrig ejet en hund før. Det var en bassethund. Den blev opdraget af min svigermor, som arbejdede 6 dage om ugen, og hunden blev i forretningen over huset. Han blev selvfølgelig luftet et par gange om dagen. Han blev passet rigtig godt. I det øjeblik Humphfrey kom til at bo hos mig, blev det ét stort drama. Min mand måtte ikke ligge i vores seng. Så stod han truende foran min mand med løftet læbe. Min mand måtte ikke længere komme i køkkenet. Han hoppede op i sofaen, kiggede på mig og begyndte at tisse på sofaen, meget stolt, mens han kiggede på mig. Han styrede hele huset. Det blev så slemt, at vi var nødt til at aflive Humphfrey, fordi han i vores øjne var blevet så farlig.
Nu ved jeg bedre. Dengang vidste jeg meget lidt om remedier.... endnu.
I en tidligere blog beskrev jeg blomstermidlet Aster.
Forskellen mellem Aster og Mayflower (selvom de nogle gange ligner hinanden meget) er, at Aster er en mere ubevidst adfærd end Mayflower.
Madeleine Meuwessen