Hvor og hvornår vil mainstream og komplementær endelig begynde at arbejde sammen???? Del II
Peter C. Gotzsche har skrevet bogen Dødelig psykiatri.
På bagsiden af bogen står der
"Det kræver meget mod at blive whistleblower".
Dr. Dick Bijl, læge og epidemiolog, skriver på bagsiden af bogen:
"Psykiatrien er i dyb krise. Børn begår selvmord på grund af fejlbehæftede lægemidler. Psykiatere udskriver i stor stil psykofarmaka, som ofte resulterer i flere bivirkninger og dødsfald, end de bidrager til at forbedre patienternes liv. Ifølge Peter Gotzsche dør omkring 500.000 patienter hvert år i Europa og USA på grund af brug af psykofarmaka. Dertil kommer, at producenter og forskere begår omfattende svindel, mens mange psykiatere benægter, at der er problemer inden for deres felt. Forhåbentlig vil Gotzsches kritik også være med til at åbne op for debatten i Holland og Belgien om fornuften og det meningsløse i psykofarmaka."
Begyndelsen på et samarbejde mellem det almindelige og det komplementære?
Det følgende kan virke ret teknisk, og jeg vil gøre det mere indsigtsfuldt med en case.
Terapikonceptet i de nye terapier er grundlæggende baseret på fire principper.
Du bør overveje forholdet mellem blomsterne, dvs.
Gennem relationer mellem blomsterne bliver det klart, hvilke blomster der dækker den overfladiske side af en lidelse, og hvilke der dækker den dybere årsag. På den måde etableres en hierarkisk klassifikation, som bestemmer den endelige terapi. Dette er et meget vigtigt værktøj, især når patienten tilsyneladende har brug for et stort antal blomster, og man ikke ved, hvor man skal starte. Hvis de egentlige klager er fjernet, er det i henhold til denne klassifikation muligt at kontrollere, hvilke skjulte negative sjælsbegreber der har ført til de eksisterende klager.
Et eksempel:
For et par år siden kom en ung kvinde, som var blevet henvist til mig af en kendt psykiater, til mig.
Hun har taget Fluoxetin i et stykke tid på det tidspunkt, og hendes symptomer ændrer sig ikke.
Hun er arkitekt, vil gerne giftes og have børn, men så længe hun er på denne medicin, tør hun ikke gøre det.
Hun udfyldte mit sædvanlige spørgeskema, og det, der især kommer ud af det, er blomstringsmidlet Cherry Plum (se blog 6 og 12 marts 2016).
Jeg viser hende, hvad dette middel står for, og hun svarer mig, "som om det var mine egne ord".
Hun har mange tvangstanker og frygt.
Hun fortæller mig også, at hun var ude for en alvorlig ulykke som lille og fik et stort ar af det......., men ja, det er så længe siden (hendes egne ord).
Hun har også intense mareridt, meget stress på arbejdet, lider af skyldfølelse, mange bumser på hagen, hun har jævnligt kvalme, føler sig ret nervøs, som om hun skal præstere noget, ved ikke, om dette arbejde virkelig er det, hun vil, kan lide at udskyde ting, er utrolig træt, fortryder visse ting fra fortiden, tror faktisk dybt inde i sig selv, at det aldrig vil gå væk, og det kværner og kværner bare i hendes hoved.
Jeg begyndte at arbejde fra "udenfor" til "indenfor". Og fortalte hende, at hun absolut ikke må stoppe med at tage medicinen. Jeg fortalte hende også, at der på et tidspunkt vil komme et tidspunkt, hvor hun i samråd med psykiateren kan trappe ned på medicinen.
Under Kerspuims negative sindstilstand ligger traumet fra ulykken. For dette er midlet Love and Hope, som endnu ikke er blevet beskrevet.
Ved at tage et skridt ad gangen når du til sidst frem til den egentlige årsag til hendes klager.
Og for at gøre en meget lang historie kort:
Hun er gift, har to dejlige børn, medicinen er helt udfaset, og hun skifter nu arbejdsområde.
(Skrevet med klientens tilladelse).
2. Diagnose i henhold til hudzonerne på blomsterremedierne
Til hvert blomstermiddel er der knyttet zoner på huden, som svarer til fodreflekszonerne. Ved negative stemninger sker der ændringer i den energetiske struktur på disse steder, ofte ledsaget af smerter eller følsomhedsforstyrrelser. På denne måde kan vi stille blomsterdiagnoser udelukkende på grundlag af stedet.
Derfor kan jeg, hver gang jeg beskriver et blomstermiddel, nævne en række hudzoner, som hver gang siger noget om den negative sindstilstand, en person befinder sig i.
3. Anvendelse af blomsterne på huden
Ved at påføre de relevante blomster (i fortyndet form, aldrig rene dråber) eller en tilsvarende æterisk olie direkte på de dysregulerede områder, kan vi øge effekten af blomsterne betydeligt. På denne måde kan man opnå en understøttende eller hurtigere virkning af blomsterremedierne, men også fysiske klager forsvinder ofte hurtigere ved at behandle det relevante hudområde.
Blomsterterapi er derfor ikke kun den dybeste form for psykoterapi du kan forestille dig, men også en terapi til at behandle fysiske klager.
4. Objektive diagnostiske muligheder
Der findes direkte korrespondancer mellem blomstersporene på den ene side (hermed mener jeg f.eks. røllike, tilgivelse og ildtorn), som er resultatet af de indbyrdes relationer mellem blomsterne, og akupunkturmeridianerne på den anden side. I sidste ende er meridianer og blomsterspor udtryk for det samme princip, men på to forskellige niveauer. Dette faktum giver en hel række nye diagnostiske og terapeutiske muligheder.
For eksempel kan vi udlede af meridianernes forløb, hvilke blomsterspor vi har brug for. Det samme gælder det kinesiske meridianur, som i tilfælde af klager, der opstår på et bestemt tidspunkt hver gang, giver ledetråde til at vælge de rigtige blomsterremedier.
Jeg vil forklare ovenstående punkt for punkt mere tydeligt.
Krämer har med sine New Therapies opdaget, at remedier har en relation til hinanden. Som følge heraf er der blevet lavet en helt ny klassifikation af remedier.
Han inddelte blomsterne i to hovedgrupper, nemlig: indre og ydre blomster.
De ydre blomster omfatter de negative sjælsbegreber, der er skabt af ydre påvirkninger eller som reaktion på ydre påvirkninger. Et eksempel er remediet Betlehemsstjernen.
Betlehemsstjernen er et middel mod alle de situationer, som på en eller anden måde ikke er blevet bearbejdet. Det kan være psykologiske chok, skuffelser, konsekvenser af tidligere chok f.eks. fra din barndom, men også et fødselstraume.
Fysiske skader hører også til indikationsområdet for dette middel, tænk på hjernerystelse eller brud.
Folk fra Betlehemsstjernen har lidt skader, der har gjort dem sårbare. Traumet har efterladt dybe psykologiske sår. For hver skade genåbnes dette gamle sår, og det virker, som om hver skade gør mere ondt.
Jeg spørger altid patienterne, om de føler, at der bliver stukket en kniv i det gamle sår, og at kniven går dybere for hver gang. Så meget, at en tilsyneladende mindre skade ikke længere er til at holde ud. Dette, når det drejer sig om smerter, bliver altid anerkendt.
Anbefaling:
Babyer, der græder om natten på grund af et fødselstraume: Giv et par dråber Betlehemsstjerne i flasken, hvis du ammer, tag selv disse midler eller kom Betlehemsstjernen i badevandet, og, utroligt eller ej, så sover babyen igennem.
En ung mor kom engang til mig. Hun havde en datter på to år, som krævede meget af hende, og hun havde lige født sin anden datter. Babyen var nu to måneder gammel og havde ikke sovet igennem om natten. Faderen, som havde et travlt job, sov allerede hos sine forældre to nætter om ugen for at slappe lidt af, og moderen var ved at gå ud af sit gode skind. Jeg fortalte dem, hvad dette middel kunne gøre. Faktisk troede forældrene ikke på mig. Dagen efter, at barnet havde fået midlet, ringede moderen til mig. Om morgenen var de vågnet med en kæmpe forskrækkelse og var løbet ind på babyens værelse med frygten for vuggedød i hovedet: Det viste sig, at babyen stadig sov godt.
Tilbage til forholdet mellem midlerne.
De indre blomster er inddelt i 12 grupper. Den ene gruppe, kaldet spor, består af en kommunikationsblomst, en kompensationsblomst og en dekompensationsblomst.
Kommunikationsblomsterne er de første 12 remedier, som Dr. Bach opdagede. Disse blomsterkoncepter svarer til vores reneste iboende natur. De symboliserer den måde, vi kommunikerer med vores omgivelser på.
Hvis vi handler i overensstemmelse med vores højere selv, er de udtryk for positive sjælsbegreber som f.eks. mod. Hvis kommunikationen med vores højere selv er blokeret, er kommunikationen med vores omgivelser også forringet, og vi reagerer f.eks. ængsteligt. Så vi oplever de negative sjælsbegreber i denne blomst, som igen giver anledning til problemer. Men problemer som sådan findes ikke, de er situationer. En situation bliver først et problem, når vi ikke kan komme ud af den, og frygten begynder at dominere os.
Når man ikke har lært at kommunikere, forsøger man at kompensere for denne svaghed. For eksempel bliver frygt (når frygten vedrører konkrete ting) - kompenseret ved at tale....talk....talk, du er stadig kun optaget af dig selv og tænker kun på dig selv. Alt hos disse mennesker drejer sig om deres egen person. Deres sætninger starter som regel med 'jeg'. Edward Bach beskriver disse mennesker som "tangles". Det er mennesker, som lider af hypokondri og ofte også har hjertebanken på indersiden af det venstre bryst. Noget, der ofte ikke bliver taget alvorligt af mainstream-siden. Mens det at lide af hypokondri virkelig bør tages meget alvorligt! Det er da forfærdeligt altid at leve med frygten for at få et hjerteanfald eller en anden sygdom!
I ovenstående eksempel har patienten perioder med dyb nedtrykthed, som opstår uden genkendelig årsag eller ydre udløser (en ægte endogen depression). Dette er dekompensationstilstande. Det er de psykologiske sluttilstande. De involverede ser dem som et mørkt hul, som de er faldet ned i på et tidspunkt, og som de ikke kan komme op af på egen hånd. Terapiens første mål er at løfte de negative sjælelige forestillinger om de ydre og dekompenserende tilstande. Først da er bevidstheden i stand til at tage dybere sjælelige koncepter i hånden.
Forholdet mellem lægemidler og hudzoner
Efter mange års forskning inddelte Dietmar Krämer kroppen i 243 hudzoner, som hver især svarer til et middel.
Edward Bach behandlede allerede patienter med omslag, der indeholdt Bach-blomster.
Bach mente, at metoden skulle være så enkel som muligt. "Hvis jeg er sulten, går jeg ud i haven og plukker et salathoved. Hvis jeg er bange, tager jeg en dosis Mimulus.
Hudzoneterapi med blomsterremedier gør behandlingen endnu nemmere. Berettigede midler kan aflæses direkte fra kroppen - kun baseret på lokalisering af symptomerne.
Forholdet mellem remedier og meridianer
Når man tog hele sporer af Bachs remedier, opstod der ofte reaktioner, som ikke kunne forklares med teorien bag Bachs blomsterterapi, men som kunne forklares med akupunkturteori og teorien bag homøopati. Dietmar Krämer begyndte systematisk at undersøge de virkninger, der opstod ved at tage de hele sporer. For eksempel bemærkede han, at negative sindstilstande konstant blev forværret på trods af, at man tog de rigtige midler - en reaktion, der kun kendes fra homøopatien. For eksempel var der en forbedring i en Bachblomst Oliven-tilstand, når Olive og Impatiens blev taget; når Impatiens, Olive og Oak blev taget samtidigt, blev tilstanden værre og værre.
Hvis man ser på ligheden mellem Impatiens-sporet og levermeridianen, er en vigtig indikation for denne meridian: Tilstande af udmattelse, mens Impatiens-sporet kort kan beskrives som blomstersporet for fysisk overbelastning og rovdyrsadfærd.
Det vil være klart, at man aldrig bør tage et spor med Bach-remedier, men kun en sporadisk kombination med de eksterne remedier ('i henhold til forandringscyklussen')
Jeg kan forestille mig, at det er svimlende med ovenstående, men jeg lover at skrive lettere og mere indsigtsfuldt i den næste blog.
Efter hvad jeg skrev ovenfor, bør du være meget forsigtig med Bach-remedier.
I årenes løb har Star Remedies' blomsterremedier vist, at disse bivirkninger ikke opstod, og at resultaterne var hurtigere, mens de stadig indirekte behandlede meridianerne.
Den ene gruppe får de rigtige blomsterremedier, og den anden gruppe får placebo. På trods af at placebo også ser ud til at virke (folks selvhelbredende evne "tappes"), vil forskellen mellem de to grupper være enorm. I del III af disse blogs vil jeg forklare, hvorfor jeg er så overbevist om dette!
Del III vil også give et indblik i strukturen i denne terapi. Og hvorfor det står klart for mig, at blomsterremedier ikke har noget med placeboeffekten at gøre. Og så følger min forklaring på, hvorfor blomsterremedier virker på de neurale netværk hos mennesker og dyr.
Madeleine Meuwessen